Til denne uge

Nyt i loven

Uge 38 · 14. september 2026
Vedtaget ændring · 15. sep.

Ændringer i regler om apoteksafgifter og tilskud

Reglen er kundgjort i Lovtidende. Spørg Ora, hvad den betyder for dig.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af apotekssektorens afgifter og ydelse af tilskud til apotekere m.v.

Denne måned5

nye regler trådte i kraft i september · 3 på én dag

Derfor ændres loven

Lovgivers egne ord, ordret fra lovforslaget bag hver ændring.

Dagtilbudsloven m.fl. · træder i kraft 15. september

Nedlæggelse af Danmarks Evalueringsinstitut

Lov om ændring af dagtilbudsloven og udlændingeloven og om ophævelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Nedlæggelse af Danmarks Evalueringsinstitut)

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af »Aftale om finansloven for 2026« af 23. oktober 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti, hvor et element er udmøntningen i 2026 af flerårigt arbejdsprogram i staten. Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 90 (2025-26) (1. samling)), som blev fremsat for Folketinget den 18. december 2025, men som bortfaldt som følge af folketingsvalget den 24. marts 2026. Der henvises til Folketingstidende 2025-26 (1. samling), tillæg A, L 90 som fremsat.

Sundhedsloven · træder i kraft 1. oktober

Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år

Lov om ændring af sundhedsloven (Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)

Lovforslaget udmønter initiativet »Unge skal have ret til hurtig behandling for angst og depression« fra Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025 indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. I den gældende psykologordning tilbydes unge mellem 18 og 24 år med depression eller angst vederlagsfri psykologbehandling hos en praktiserende psykolog med ydernummer efter henvisning fra egen alment praktiserende læge.

Udkastet var i offentlig høring hos Sundheds- og Kirkeministeriet med frist 21. august. Se høringen

Lov om kreditaftaler m.fl. · træder i kraft 20. november

Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv

Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv)

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF (herefter forbrugerkreditdirektivet) i dansk ret. Forbrugerkreditdirektivet ophæver og erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (herefter 2008-direktivet). Forbrugerkreditdirektivet fastlægger en fælles ramme for harmonisering af visse aspekter af medlemsstaternes regulering af forbrugerkreditaftaler.

Udkastet var i offentlig høring hos Justitsministeriet med frist 10. september. Høringssvarene er offentliggjort. Se høringen

Uddraget er lovforslagets egen indledning, som det blev fremsat. Et forslag kan blive ændret undervejs i Folketinget. Kilder: Folketinget (Åbne Data) og Retsinformation.

Bygget på Lovtidende via Retsinformation. Ikrafttrædelsesdatoer stammer fra reglernes egne bestemmelser.

Tidligere uger

Forsiden som den så ud mandag morgen, uge for uge