Til denne uge

Nyt i loven

Uge 36 · 31. august 2026
På vej · 1. sep.

Regler om sundhedsklynger og praksissamarbejde ophæves

Reglen er kundgjort i Lovtidende. Spørg Ora, hvad den betyder for dig.

Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler, patientinddragelsesudvalg og praksisplan for almen praksis

Denne måned133

nye regler trådte i kraft i august · 121 på én dag

På vej · 1. sep.

Tilskud til tandlægebehandling hos privatpraktiserende

Bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge

På vej · 1. sep.

Gruppefritagelse for visse teknologioverførselsaftaler

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for visse kategorier af teknologioverførselsaftaler

Vedtaget ændring · 1. sep.

Nye regler for indberetning af udenlandske finansielle konti

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Derfor ændres loven

Lovgivers egne ord, ordret fra lovforslaget bag hver ændring.

Sundhedsloven · træder i kraft 1. oktober

Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år

Lov om ændring af sundhedsloven (Ret til hurtig behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)

Lovforslaget udmønter initiativet »Unge skal have ret til hurtig behandling for angst og depression« fra Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025 indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. I den gældende psykologordning tilbydes unge mellem 18 og 24 år med depression eller angst vederlagsfri psykologbehandling hos en praktiserende psykolog med ydernummer efter henvisning fra egen alment praktiserende læge.

Udkastet var i offentlig høring hos Sundheds- og Kirkeministeriet med frist 21. august. Se høringen

Lov om kreditaftaler m.fl. · træder i kraft 20. november

Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv

Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv)

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF (herefter forbrugerkreditdirektivet) i dansk ret. Forbrugerkreditdirektivet ophæver og erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (herefter 2008-direktivet). Forbrugerkreditdirektivet fastlægger en fælles ramme for harmonisering af visse aspekter af medlemsstaternes regulering af forbrugerkreditaftaler.

Udkastet var i offentlig høring hos Justitsministeriet med frist 10. september. Høringssvarene er offentliggjort. Se høringen

SU-loven · træder i kraft 1. december

Reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde

Lov om ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde)

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blev den 18. december 2023 enige om en SU-reform for de videregående uddannelser. Lovforslaget skal gennemføre reformen. Hensigten med reformen er at skabe et fornuftigt og rimeligt SU-system, hvor SU og uddannelseslængde følges ad, og hvor der er mulighed for at optage lån, hvis man som uddannelsessøgende har brug for mere økonomisk støtte for at gennemføre en uddannelse. Det foreslås, at den maksimale ramme for SU-stipendier til videregående og privat uddannelse fastsættes til 58 klip.

Udkastet var i offentlig høring hos Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet med frist 13. marts. Se høringen

Uddraget er lovforslagets egen indledning, som det blev fremsat. Et forslag kan blive ændret undervejs i Folketinget. Kilder: Folketinget (Åbne Data) og Retsinformation.

Bygget på Lovtidende via Retsinformation. Ikrafttrædelsesdatoer stammer fra reglernes egne bestemmelser.

Tidligere uger

Forsiden som den så ud mandag morgen, uge for uge