Du har fået en rykker. Hvad må de egentlig kræve?

Der ligger en regning, du glemte. Nu er der kommet en rykker, og beløbet er vokset. Måske er der to rykkere, et inkassogebyr, renter og et par poster, du ikke kan gennemskue.

Det er værd at vide, at næsten alt det, en kreditor må lægge oven i din gæld, står med tal i loven. Ikke som et skøn. Som et loft.

Rykkergebyret: 100 kr., og højst tre gange

Det står direkte i loven:

For rykkerskrivelser vedrørende fordringer kan fordringshaveren kræve et gebyr, jf. stk. 2, såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund (rykkergebyr). Fordringshaveren kan endvidere kræve et gebyr, jf. stk. 3, for at anmode en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund (inkassogebyr).

Renteloven § 9 b, stk. 1

Og så kommer tallene:

Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Har skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold, kan der uanset 1. pkt. højst kræves rykkergebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den pågældende periode. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum.

Renteloven § 9 b, stk. 2

Der er tre selvstændige begrænsninger i det ene stykke, og de bliver ofte læst som én:

1. Højst 100 kr. pr. rykker.
2. Højst tre rykkergebyrer om samme ydelse.
3. Mindst 10 dage mellem hver rykker, ellers må der slet ikke kræves gebyr for den.

Anden sætning er den, de færreste kender. Har du været i restance løbende på det samme skyldforhold, for eksempel et abonnement du er bagud med måned efter måned, kan der ikke kræves tre nye rykkergebyrer pr. måned. Der kan kræves tre for hele perioden.

Og inkassogebyret er lige så kort:

Der kan kræves et inkassogebyr på højst 100 kr.

Renteloven § 9 b, stk. 3

Det kan ikke aftales dyrere, når du er forbruger

Her ligger den bestemmelse, der gør de tre tal til et loft og ikke et udgangspunkt:

Reglerne i stk. 1-3 kan ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale, hvis der er tale om en fordring i henhold til en aftale som nævnt i § 7, stk. 1.

Renteloven § 9 b, stk. 4

Og § 7, stk. 1 beskriver netop forbrugerforholdet: en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, hvor du hovedsagelig handler uden for dit erhverv. Bevisbyrden for, at aftalen ikke er af den slags, ligger hos den erhvervsdrivende, siger samme bestemmelse.

Står der i dine abonnementsvilkår, at et rykkergebyr er 175 kr., er det altså ikke et vilkår, du er bundet af. Det er et vilkår, loven sætter til side.

Renter: hvornår de må løbe, og hvor høje de må være

Renter er noget andet end gebyrer, og de har deres egen startdato:

I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen.

Renteloven § 3, stk. 2

Er der derimod aftalt en forfaldsdag på forhånd, løber renten fra den dag, jf. § 3, stk. 1. Det er den almindelige situation ved en faktura med en betalingsdato.

Selve satsen er ikke fri:

Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

Renteloven § 5, stk. 1

Satsen ændrer sig altså to gange om året og består af Nationalbankens udlånsrente plus 8 procentpoint. Den kan slås op, og den kan regnes efter. Er du forbruger, kan § 5 heller ikke fraviges til skade for dig, jf. § 7, stk. 1.

Inkasso: du skal have et påkrav først

Dette er den regel, der oftest er overtrådt, når en sag føles urimelig:

Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3 nævnte frist skal være udløbet.

Inkassoloven § 10, stk. 1

Påkravet skal indeholde alle oplysninger, som er nødvendige for din bedømmelse af fordringen (§ 10, stk. 2). Og fristen er ikke til forhandling:

I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen.

Inkassoloven § 10, stk. 3

Betaler du inden for de 10 dage, må der ikke lægges yderligere omkostninger på. Det er hele pointen med bestemmelsen.

Dertil kommer den generelle norm, som en klage kan hænges op på:

Inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det er i strid med god inkassoskik at anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe.

Inkassoloven § 9, stk. 1

Og møder nogen personligt op, kræver loven skriftligt varsel først, med sted og omtrentligt tidspunkt, og varslet må ikke sendes, før 10-dages fristen er udløbet (§ 12, stk. 1).

Hvad du gør nu

1. Find den oprindelige regning frem og se, hvilken dato der stod som betalingsfrist.
2. Tæl gebyrerne. Hvor mange rykkere er der krævet gebyr for om samme ydelse? Er der mere end tre, er de overskydende ikke berettigede.
3. Tjek datoerne mellem rykkerne. Er der under 10 dage mellem to af dem, må der ikke kræves gebyr for den seneste.
4. Se på hvert beløb. Er et rykkergebyr over 100 kr., eller inkassogebyret over 100 kr., er det for højt, når du er forbruger.
5. Fik du et påkrav med mindst 10 dages frist, før sagen gik til inkasso? Hvis ikke, er inkassoomkostningerne pålagt i strid med § 10.
6. Skriv til dem, skriftligt. Bed om en specificeret opgørelse: hovedstol, hver enkelt gebyrpost med dato, og rentesatsen med startdato. Betal den del, du er enig i, og gør indsigelse mod resten. Gem korrespondancen.

Når det ikke er så enkelt

• Skylder du det offentlige, gælder andre regler. Gæld til det offentlige inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter sin egen lov, med sine egne gebyrer og sit eget rykkergebyr, som ikke er rentelovens 100 kr. Reglerne ovenfor handler om private kreditorer. Er dit brev fra Gældsstyrelsen, er det et andet spor.
• Inkassoomkostninger er ikke det samme som inkassogebyret. Ud over de 100 kr. kan en kreditor kræve "rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse" (renteloven § 9 a, stk. 1). Hvor meget det må være, står i en bekendtgørelse med et trappeforløb efter gældens størrelse. Vi gengiver ikke de beløb her, fordi vi ikke kan citere dem fra vores egen kilde. Slå dem op hos Forbrugerrådet Tænk eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, før du accepterer en opgørelse.
• Er du uenig i selve kravet, er gebyrspørgsmålet sekundært. Et rykkergebyr forudsætter, at rykkeren er sendt "med rimelig grund". Er der ingen gæld, er der heller ingen rimelig grund.
• Erhvervsdrivende imellem er beskyttelsen svagere. Flere af reglerne kan fraviges ved aftale, når begge parter handler i erhverv.

Er din situation ikke helt som eksemplet?

Det er den sjældent. Datoerne på rykkerne, hvad der stod i påkravet, og hvad du egentlig har aftalt, afgør sagen.

Beskriv din situation for Ora. Du får et svar i almindeligt sprog, med henvisning til de regler, det bygger på, og et konkret næste skridt. Det er gratis at spørge.

Kilder

Alle citater er hentet ordret fra lovteksten, som den er offentliggjort på retsinformation.dk, og kontrolleret 22. august 2026.

• Renteloven (lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014). §§ 3, 5, 7, 9 a og 9 b.
• Inkassoloven (lovbekendtgørelse nr. 1018 af 19. september 2014). §§ 9, 10 og 12.

Denne artikel er generel juridisk information, ikke juridisk rådgivning i din konkrete sag.